Indlæg

Hjemmelavet Ler

Julen står for døren og nu skal der julehygges.

Jeg har fundet den nemmeste opskrift til selv af lave sit eget selvhærdende ler.

Dejen føles næsten som fondant, som man bruger til kager, dog kan denne dej ikke spises, men den bliver silkeblød og er nem at arbejde med.

Jeg havde ungerne med i køkkenet, og så skulle vi lave små hyggelige gaver af hjemmelavet modellervoks. De hyggede sig, og resultatet blev bedre end jeg havde turde håbe på.

En hygge projekt som varmt kan anbefales.

Her kommer en DIY, hvis du også havde lyst til at prøve.

Du skal bruge:

1 del trælim (evt. skolelim)

2 del maizenamel

Simpelthen kun 2 ingredienser, hvor nemt kan det være.

Det blandes sammen i en skål, og æltes godt. Tilføj lidt ekstra lim, hvis dejen ikke kan samles.

Efter lidt æltning, bliver dejen silkeblød, og kan nemt rulles ud.

Lad dejen være omkring 4-5 mm tyk, så bliver julepynten mere stabilt.

Find dine yndlings udstikker frem, jeg har købt mine i Søstrene Grene.

Tryk nu blot alle de ting ud som du vil, og lad dem tørre i 24 timer på bordet.

Brug dem som gaver, hæng dem op i vinduet eller dekorer en vase eller lignende.

God fornøjelse!

 

 

 

 

 

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *