Indlæg

Juleudstilling i Plantorama 2017

OMG! OMG! OMG!

Det er yderst sjældent at jeg bliver virkelig positiv overrasket, men jeg må sige at Plantoramas Juleudstilling 2017, virkelig løfter Jyllands juleudstillinger til et helt nyt niveau. De forstår virkelig at skabe hygge, og der er MASSER af julekugler i alle farver og størrelser, og helt sikkert nogen som jeg aldrig har set før. Nisser selvfølgelig, og julekæder i kilometervis, men men men… noget som jeg synes var enormt sødt, var julemanden i vinterlandskabet. Det var ikke bare den almindelige rokkende juleudstilling, næ her kan børnene sætte sig ned, og få en spændende julehistorie, mens mor juleshopper og far kan få en kop gratis kaffe og småkager, i den gamle jule baggård.

Plantorama rammer virkelig den moderne indretnings genre, og jeg er virkelig imponeret. Har allerede fortalt min søster, at vi skal på tur, og er sikker på at Mathilde på 3 år, vil ELSKE julemanden og hans historier, og hvis jeg kender min datter Mille på 8 år ret, så ryger der HELT sikkert et par nisser og pynteting ned i kurven 🙂

Jeg har besøgt Plantorama i Vejle, om det er det samme i de andre centre, skal jeg være jer svar skyldigt, men mon ikke 🙂

 

De har selvfølgelig også udsalg på Halloween pynt, så mangler du lidt pynt til næste år, så skynd dig af sted.

Plantorama i Vejle har som altid mange utrolige lækre ting og sager til indretningen, dem er man også liiiige nødt til at gå igennem og kigge 🙂

Hunden skal da heller ikke snydes, så der var søreme også tilbud på kødben, så selvfølgelig røg det et stort kødben i kurven til kun kr. 14,95…..Brutalis blev glad.

Det er helt sikkert et besøg værd, og sluttelig vil jeg blot pointere, at dette ikke er et sponsoreret indlæg, men blot et forslag til, hvor jeres næste juletur skal gå hen. Hvis I allerede har besøgt Plantoramas Juleudstilling i år, eller du blot har noget at spørge om, så skriv endelig en kommentar, det vil gøre mig så glad 🙂

God fornøjelse!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *